De færreste historiske skikkelser har en karriere, der varer under to år, og alligevel ender som et evigt symbol på både nation, religion og oprør. Jeanne d’Arc var en 19-årig bondepige, da hun blev brændt levende i Rouen den 30. maj 1431 – men hendes historie stoppede ikke ved bålet.

Ga ikke glip af disse

4 relaterede indlaeg

Født: ca. 1412 ·
Død: 30. maj 1431 ·
Alder ved død: 19 år ·
Helgenkåret: 1920 ·
Nationalhelgen for: Frankrig

Hurtigt overblik

1Bekræftede fakta
2Hvad der er uklart
  • Nøjagtig fødselsdato (6. januar er en tradition, ikke bekræftet)
  • Hendes seksuelle orientering eller kønsidentitet
  • Præcis ordlyd af sidste ord ud over “Jesus”
3Tidslinjesignal
4Kulturel arv
Nøgledata om Jeanne d’Arc
Fødselsår ca. 1412
Dødsdato 30. maj 1431
Nationalitet Fransk
Kendt for At lede fransk hær i Hundredårskrigen
Helgenkåring 1920

Hvorfor er Jeanne d’Arc så berømt?

Militære bedrifter under Hundredårskrigen

Jeanne d’Arc ledede franske styrker til en afgørende sejr ved belejringen af Orléans i 1429 (Encyclopedia.com (historisk opslagsværk)). Kort efter førte hun kong Karl VII til kroningen i Reims den 17. juli 1429, hvilket styrkede den franske nationale enhed.

Religiøs betydning og visioner

Ifølge retsprotokoller hævdede Jeanne at have visioner af ærkeenglen Michael og helgener, som kaldte hende til at befri Frankrig. Hendes fromhed og martyrium gjorde hende til et katolsk ikon.

Nationalt symbol og helgenstatus

Efter at være blevet brændt som kætter, blev dommen annulleret i 1455-1456 af pave Calixtus III (Encyclopaedia Britannica (opslagsværk)). Hun blev beatificeret i 1909 og helgenkåret i 1920 (Encyclopedia.com (historisk opslagsværk)).

”Jeg kom fra Gud.” – Jeanne d’Arc under retssagen, citeret i retsprotokoller.

Jeanne d’Arcs korte militære karriere, kombineret med hendes religiøse appel og efterfølgende helgenkåring, har gjort hende til et evigt nationalt symbol i Frankrig.

Var Jeanne d’Arc LGBTQ?

Historiske beviser og tolkninger

Jeanne bar mandstøj under felttoget, hvilket blev anset for upassende og var en af anklagerne i retssagen. Nogle historikere har antydet, at hun kunne have været transkønnet eller lesbisk, men der findes ingen direkte samtidige kilder, der bekræfter hendes seksualitet.

Moderne LGBTQ-fortolkninger

I dag omfavner LGBTQ-miljøer hende som et symbol på queer modstand. En artikel fra Center for LGBTQ and Gender Studies in Religion beskriver hende som et ikon for både feministisk mod og queer identitet (Center for LGBTQ and Gender Studies in Religion).

Kritik og manglende konsensus

Mange historikere advarer mod at projicere moderne identitetskategorier tilbage på en middelalderfigur. Debatten er stadig åben, og der er ingen konsensus blandt forskere (Université de Lausanne – Allez savoir!).

”Jeanne d’Arc er blevet omfavnet som symbol på fransk nationalisme, katolsk fromhed, feministisk mod og queer modstand.” – Center for LGBTQ and Gender Studies in Religion

Debatten om Jeannes seksualitet er omstridt. Historiske kilder giver ikke grundlag for en sikker konklusion.

Hvad sagde Jeanne d’Arc, da hun døde?

Retsprocessen og dommen

Retssagen åbnede 9. januar 1431 i Rouen under biskop Pierre Cauchon (Encyclopaedia Britannica (opslagsværk)). Hun blev dømt for kætteri og gentagelse af at bære mandstøj.

Bålet på Place du Vieux-Marché

Den 30. maj 1431 blev Jeanne ført til torvet i Rouen, hvor hun blev brændt levende. Øjenvidner rapporterer, at hun bad om et kors og kaldte på Jesus.

De sidste ord: Jesus, Jesus, Jesus

De sidste ord, der er dokumenteret i retsprotokoller, er ”Jesus, Jesus, Jesus”. Den præcise ordlyd ud over dette er ukendt.

”Jesus, Jesus, Jesus.” – Jeanne d’Arc på bålet, rapporteret af øjenvidner.

Jeannes sidste ord understreger hendes religiøse hengivenhed, selv i dødsøjeblikket.

Hvorfor blev Jeanne d’Arc brændt?

Religiøse anklager: kætteri og trolddom

Den kirkelige domstol anklagede hende for kætteri, især for at hævde guddommelig inspiration og for at bære mandstøj, hvilket blev betragtet som syndigt.

Politisk motiv: engelsk og burgundisk alliance

Processen var politisk motiveret. Englænderne og deres burgundiske allierede ønskede at underminere fransk moral ved at henrette den kvinde, der havde inspireret franske sejre (Encyclopaedia Britannica (opslagsværk)).

Kirkelig domstol under ledelse af biskop Cauchon

Biskop Pierre Cauchon, en engelsk sympatisør, ledede retssagen. Dommen blev senere annulleret af pave Calixtus III i 1455-1456 (Encyclopaedia Britannica (opslagsværk)).

Biskop Cauchon: ”Vi dømmer dig til at blive brændt levende” – fra domsafsigelsen.

Henrettelsen var en politisk handling forklædt som religiøs retfærdighed. Rehabiliteringen 25 år senere bekræftede, at dommen var uretfærdig.

Hvor blev Jeanne d’Arc brændt?

Rouen i Normandiet

Rouen var under engelsk kontrol under Hundredårskrigen. Byen var et strategisk centrum.

Place du Vieux-Marché

Henrettelsen fandt sted på Place du Vieux-Marché, det gamle torv i Rouen. Stedet er nu markeret med en statue og en moderne kirke (Jeanne-darc.info (biografi)).

Mindesmærker og historielokalitet

Ved Rouen-katedralen ligger Historial Jeanne d’Arc, et museum dedikeret til hendes liv og retssag. Stedet tiltrækker årligt tusindvis af besøgende.

Rouen har forvandlet henrettelsesstedet til et mindesmærke, der fastholder Jeannes historie som nationalhelgen.

Flere spørgsmål om Jeanne d’Arc

Hvad var Jeanne d’Arcs rigtige navn?

Hun kaldte sig selv Jehanne d’Arc, men i samtidige dokumenter optræder hun som Jeanne la Pucelle (Jomfruen).

Hvorfor bar Jeanne d’Arc mandstøj?

Hun forklarede, at det var nødvendigt for at beskytte sig selv under militære felttog og for at undgå seksuelle overgreb.

Hvem dømte Jeanne d’Arc til døden?

Biskop Pierre Cauchon ledede den kirkelige domstol, der dømte hende for kætteri.

Hvordan så Jeanne d’Arcs fane ud?

Ifølge vidnesbyrd bar hun et hvidt banner med et billede af Kristus og en lilje.

Hvilke film findes om Jeanne d’Arc?

Blandt de mest kendte er Carl Theodor Dreyers stumfilm ”La Passion de Jeanne d’Arc” (1928) og Luc Bessons ”The Messenger: The Story of Joan of Arc” (1999).

Hvad betyder Jomfruen fra Orléans?

”Jomfruen fra Orléans” (La Pucelle d’Orléans) er et tilnavn, der refererer til hendes ungdom og byen Orléans, som hun befriede.

Læs mere om Djengis Khan: Fakta om livet, erobringerne og arven og Lady Diana: Ubesvarede spørgsmål om død og eftermæle.