Otto von Bismarck: Fakta, tilnavn og historie

Du har sikkert hørt navnet – men hvem var manden bag myten? Otto von Bismarck var både den jernhårde statsmand, der samlede Tyskland til et kejserrige i 1871, og den politiske arkitekt, der lagde fundamentet for sociale reformer, vi stadig mærker i dag – i denne artikel får du en samlet fremstilling af hans liv, hans tilnavn “Jernkansleren”, hans død og historien om slagskibet, der bar hans navn.

Fulde navn: Otto Eduard Leopold von Bismarck ·
Født: 1. april 1815 ·
Død: 30. juli 1898 ·
Tilnavn: Jernkansleren ·
Embede: Preussisk ministerpræsident (1862–1890) ·
Tysklands første kansler: 1871–1890

Før vi dykker ned i detaljerne, er her en hurtig oversigt over nøglefakta om Otto von Bismarck.

Hvad er Otto von Bismarck kendt for?

Tre ting skiller sig ud: Tysklands samling, hans sociale reformer og hans jernhårde realpolitik. Hver af dem har præget Europa på måder, der rækker langt ud over hans egen levetid.

Tysklands samling

• Bismarck var arkitekten bag samlingen af de tyske stater i 1871 (BBC History)
• Gennem en række strategiske krige mod Danmark (1864), Østrig (1866) og Frankrig (1870-71) bragte han de tyske stater under preussisk ledelse
• Kejserriget blev udråbt i Spejlsalen i Versailles den 18. januar 1871

Bismarcks metode var ikke ideologisk, men pragmatisk. Han så muligheder, hvor andre så forhindringer. Det betød, at han kunne alliere sig med både konservative og liberale, når det tjente hans formål.

Sociale reformer

• Bismarck indførte verdens første sociale sikringsordninger: sygeforsikring (1883), ulykkesforsikring (1884) og alders- og invalideforsikring (1889)
• Disse reformer var et svar på den voksende socialistiske bevægelse og et forsøg på at vinde arbejderklassens loyalitet
• Systemet blev en model for velfærdsstater i hele Europa

Paradokset er slående: Samme mand, der forbød socialdemokratiske organisationer i 1878, lagde samtidig grunden til den sociale tryghed, vi kender i dag. Det var realpolitik i praksis – giv arbejderne nok til at holde dem i ro, men aldrig så meget, at magtbalancen forskubbes.

Realpolitik

• Bismarck var en mester i realpolitik – en pragmatisk tilgang, hvor magt og nationale interesser vejer tungere end ideologi
• Hans berømte tale om “blod og jern” i 1862 lagde linjen for hans politiske filosofi
• Han styrede Preussen og senere Tyskland med en kombination af magtanvendelse og diplomatisk snilde

Hans realpolitik formede et helt kontinents magtbalance.

Hvad var Otto von Bismarcks tilnavn?

Jernkansleren

• Bismarck blev kaldt “Jernkansleren” på grund af sin jernhårde politik og ubøjelige styreform (Encyclopaedia Britannica)
• Tilnavnet opstod under hans embedsperiode som preussisk ministerpræsident og blev senere synonym med hans hele politiske person
• Det afspejler både hans viljestyrke og hans evne til at gennemføre beslutninger uden tøven

Jernkansleren var ikke bare en markedsføringstitel – den var en præcis beskrivelse af en mand, der kunne feje enhver modstand til side. Da den liberale opposition i 1862 nægtede at godkende hans militærbudget, omgik han dem og regerede i årevis uden formel parlamentarisk opbakning.

Bismarcks politiske stil

• Hans politiske stil var kendetegnet ved en blanding af autoritet og strategisk fleksibilitet
• Han brugte både trusler og alliancer til at opnå sine mål – alt efter hvad situationen krævede
• Hans forhold til kejser Wilhelm I var anstrengt, men Bismarck forstod at navigere i det kejserlige hierarki

Hvad der gør Bismarck særlig interessant, er, at han ikke var en ideolog. Han var en problemløser – og problemet var altid: Hvordan styrker jeg Preussen og Tyskland? Det betød, at han kunne skifte kurs fra den ene dag til den anden uden at miste ansigt.

Hvor ligger Bismarck begravet?

Friedrichsruh

• Bismarck er begravet i Bismarck-mausoleet i Friedrichsruh, nær Hamborg
• Han døde den 30. juli 1898 i Friedrichsruh og blev begravet der efter eget ønske (Encyclopaedia Britannica)
• Gravpladsen ligger på en skovklædt bakke med udsigt over Elben – et sted, Bismarck selv havde udset sig

Bismarcks mausoleum

• Mausoleet er en imponerende bygning i neoklassisk stil, bygget i granit og sandsten
• Det indeholder tre sarkofager: Bismarcks, hans hustru Johannas og deres datter Malvina
• På sarkofagen står indskriften: “Ein treuer deutscher Diener Kaiser Wilhelms I.” – en tro tysk tjener for kejser Wilhelm I

Valget af Friedrichsruh var ikke tilfældigt. Bismarck havde trukket sig tilbage til sit gods der efter sin afgang som kansler i 1890. Det var her, han skrev sine erindringer og modtog besøg af politiske ledere fra hele Europa. At blive begravet der var en symbolsk markering af, at han hørte til jorden – ikke til hoffet.

Hvad var Bismarck skibet?

Specifikationer

• Bismarck var et tysk slagskib under Anden Verdenskrig, opkaldt efter Otto von Bismarck (Wikipedia (da))
• Det var det største slagskib i sin tid med et deplacement på 41.700 ton og en længde på omkring 251 meter
• Skibet havde en besætning på omkring 2.200 mand
• Bismarck-klassen bestod af to slagskibe: Bismarck og Tirpitz

Seks års byggeri, 2.200 mand om bord og et deplacement på over 41.000 ton – alligevel holdt Bismarck kun otte døgn som aktivt krigsskib.

Mission

• Bismarcks primære mission var at angribe allierede konvojer i Atlanten – Operation Rheinübung
• Skibet sejlede ud fra Gotenhafen (nu Gdynia) den 18. maj 1941 sammen med den tunge krydser Prinz Eugen
• Målet var at forstyrre forsyningslinjerne mellem USA og Storbritannien

Sænkning

• Bismarck sænkede den britiske slagkrydser HMS Hood den 24. maj 1941 med en direkte træffer i ammunitionsmagasinet (Wikipedia (da))
• Tre dage senere, den 27. maj 1941, blev Bismarck selv sænket af britiske styrker efter et intensivt søslag
• Skibet blev ramt af torpedoer og skud fra flere britiske skibe, herunder HMS King George V og HMS Rodney
• Af besætningen på ca. 2.200 mand overlevede kun 115

Hvad der er bemærkelsesværdigt ved Bismarcks skæbne, er, at den tog kun otte dage fra første kontakt med fjenden til skibet lå på bunden af Atlanten. Det var en af de hurtigste og mest dramatiske katastrofer i søkrigshistorien.

Hvordan blev Bismarck sænket?

Slaget i Atlanten

• Efter sænkningen af HMS Hood blev Bismarck jagtet af en stor britisk flådestyrke
• Skibet blev først ramt af en torpedo fra et Swordfish-fly fra hangarskibet HMS Ark Royal, hvilket blokerede ror og manøvreevne
• Derefter blev det omringet af britiske slagskibe og krydsere, der affyrede hundredvis af granater

Sænkningsmetode

• Bismarck blev ramt af utallige granatbeskydninger og mindst fire torpedoer
• Efter at skibet var sat i brand og ude af stand til at kæmpe videre, beordrede kaptajn Ernst Lindemann at skibet skulle sænkes
• Skibet sank med flaget vajende – en traditionel markering af, at besætningen ikke overgav sig
• Vraget ligger i dag på 4.800 meters dybde i Nordatlanten

Det er stadig omdiskuteret, om Bismarck blev sænket af britiske torpedoer, eller om besætningen selv åbnede ventilerne for at synke skibet. De fleste historikere mener, at begge dele bidrog til skibets undergang.

Tidslinje

• 1815 – Otto von Bismarck fødes i Schönhausen (Deutsches Historisches Museum (LeMO))
• 1862 – Bliver preussisk ministerpræsident (Wikipedia (de))
• 1866 – Preussisk-østrigsk krig; Preussen sejrer (Encyclopaedia Britannica)
• 1871 – Tysklands samling; Bismarck bliver kansler (BBC History)
• 1871–1890 – Tjenestetid som kansler; sociale reformer indføres (Encyclopaedia Britannica)
• 1890 – Afgang som kansler (Deutsches Historisches Museum (LeMO))
• 1898 – Død i Friedrichsruh (Encyclopaedia Britannica)
• 1939 – Slagskibet Bismarck søsat
• 1941 – Slagskibet Bismarck sænkes i Atlanten (Wikipedia (da))

“De store spørgsmål i vor tid afgøres ikke ved taler og flertalsbeslutninger – det var fejlen i 1848 – men ved blod og jern.”

– Otto von Bismarck, tale for det preussiske parlament, 30. september 1862 (Encyclopaedia Britannica)

Bismarck understregede gentagne gange, at politik var en praktisk disciplin: “Giv manden den rette politik, og han vil finde den rette lejlighed til at gennemføre den,” sagde han om social reformpolitik i 1880’erne.

Hvad står tilbage, når man lægger Bismarcks liv og skibets skæbne ved siden af hinanden? For de tyske historikere, der i dag forsøger at forstå 1800-tallets magtpolitik, er implikationen klar: En mands arv kan være både monumentet og advarslen. For den interesserede læser er beslutningen lige så klar: At forstå Bismarck er at forstå det moderne Tysklands fødsel – og de forkerte træk, der førte til dets største katastrofer.

Ofte stillede spørgsmål