August Krogh: Nobelpristager der bragte insulin til Danmark

De fleste kender ikke navnet August Krogh, selvom han modtog Nobelprisen i medicin allerede i 1920 (DR (dansk public service-medie)). To år senere rejste han og hans kone Marie til USA og vendte hjem med rettighederne til insulin – en beslutning, der skulle forvandle dansk diabetesbehandling, og her er historien om fysiologen fra Grenaa, der byggede bro mellem grundforskning og praktisk medicin.

Nobelpris i medicin: 1920 ·
Født: 15. november 1874 ·
Død: 13. september 1949 ·
Ægtefælle: Marie Krogh ·
Insulinrettigheder til Danmark: 1922

Nøglefakta om August Krogh

Ti nøgletal tegner et portræt af en forsker, der nåede verdensscenen uden at slippe sin danske base.

Det karakteristiske er kombinationen: en grundforsker, der formåede at omsætte sin viden til reel behandling – i en tid hvor videnskab og klinik ofte var langt fra hinanden.

Hvem er August Krogh?

August Krogh var en dansk zoolog og fysiolog (Oxford Academic (videnskabeligt tidsskrift)), der blev en af de helt store skikkelser i dansk naturvidenskab. Hans vej gik fra en barndom i Grenaa over studier i København til en Nobelpris – men den egentlige historie handler om, hvad han gjorde med prisen.

August Kroghs opvækst i Grenaa

• Schack August Steenberg Krogh blev født i Grenaa i Jylland den 15. november 1874 og tog ph.d.-graden i zoologi i 1903 (Nobel Prize (officiel biografi))
• Ifølge Videnskab.dk voksede han op som den ældste af seks søskende (Videnskab.dk)

Opvæksten i den lille havneby gav ikke umiddelbart varsel om en international forskerkarriere. Men nysgerrigheden efter, hvordan levende organismer egentlig fungerer, var der tidligt – og den blev drivkraften i hele Kroghs liv.

August Kroghs akademiske karriere

Forskningen i blodkredsløbet og kapillærernes funktion blev Kroghs videnskabelige hjemmebane. Hans opdagelse af, at kapillærerne ikke blot er passive rør, blev hans store gennembrud – og den opdagelse rykkede ved hele forståelsen af, hvordan kroppen fordeler ilt og næring.

Det særlige ved Krogh var evnen til at gå fra fysiologiske målinger til store spørgsmål om, hvordan kroppen hænger sammen. Den tilgang gjorde ham ikke kun til en dygtig forsker, men også til en, der kunne omsætte viden til handling.

August Kroghs ægteskab med Marie Krogh

• I 1905 giftede August Krogh sig med Marie Jørgensen, der senere blev kendt som lægen og forskeren Marie Krogh
• Ægteskabet var også et fagligt partnerskab, der fik direkte betydning for insulinhistorien

Marie Krogh var ikke kun hustru, men også en kvalificeret læge, der kunne vurdere nye behandlinger. Det skulle blive afgørende, da parret i 1922 rejste til USA og hørte om insulin for første gang.

Mønsteret i Kroghs liv er klart: Han forblev forankret i danske institutioner, men hentede inspiration og anerkendelse i det internationale forskningssamfund. Den balance blev afgørende for det, der skete efter 1920.

Hvad fik August Krogh Nobelprisen for?

Nobelprisen i fysiologi eller medicin gik i 1920 til August Krogh for opdagelsen af den kapillære motorreguleringsmekanisme. Hans forskning viste, at kroppens mindste blodkar, kapillærerne, åbner og lukker sig alt efter vævenes behov (DR (dansk public service-medie)).

Opdagelsen af den kapillærmotoriske reguleringsmekanisme

• Arbejdet blev udgivet på dansk i 1918 og på engelsk i 1919 – en timing, der gav ham international opmærksomhed
• Teorien var kontroversiel, fordi den udfordrede den dengang dominerende opfattelse af blodkredsløbet (Videnskab.dk (dansk forskningsformidling))
• Forskningen viste, at muskler øger blodgennemstrømningen, når de arbejder

Før Krogh opfattede mange fysiologer blodforsyningen som en jævn strøm, der blev fordelt passivt. Kroghs målinger viste noget andet: Kapillærerne åbner og lukker sig løbende og sender dermed blodet præcist derhen, hvor der er brug for ilt.

Betydningen for forståelsen af blodcirkulation

For lægevidenskaben betød det en ny forståelse af, hvordan iltsvind opstår, og hvordan væv reagerer under arbejde. Den slags grundviden blev siden en del af fundamentet for moderne fysiologi.

Det interessante er, at Nobelprisen ikke kom for en opfindelse, men for en indsigt. Og netop den type indsigt viste sig at have direkte anvendelse, da insulin få år senere skulle gøres tilgængelig for patienter.

Hvem fik insulin til Danmark?

Svaret er August Krogh. Det var ham, der sammen med sin kone Marie i 1922 fik insulin til Danmark og dermed lagde grunden til en dansk insulinproduktion.

August og Marie Kroghs rejse til Amerika

• August Krogh rejste i 1922 på en forelæsningsrejse til USA efter at have modtaget Nobelprisen
• Under rejsen hørte han om insulin, som canadiske forskere havde opdaget året før
• Parret sikrede sig rettighederne til at producere insulin i Skandinavien

Rejsen, der oprindeligt handlede om forelæsninger, blev et vendepunkt for dansk diabetesbehandling. August Krogh fik ifølge danske og internationale kilder til opgave at bringe insulinopskriften hjem fra Toronto til Danmark (Aarhus Universitet (forskningspublikation)) – og han var den første til at indføre insulinproduktion i Danmark.

Rettighederne til insulinproduktion

• August og Marie Krogh fik rettighederne til at producere insulin i Skandinavien efter kontakten med forskerne i Toronto
• Han grundlagde Nordisk Insulinlaboratorium sammen med lægen H.C. Hagedorn i 1923 og var den første til at indføre insulinproduktion i Danmark

Det gik stærkt. Fra ideen opstod i 1922 til etableret produktion i 1923 gik der under et år – og resultatet var, at danske patienter med sukkersyge pludselig havde adgang til en behandling, der ændrede deres livsvilkår.

Det springende punkt er, at Krogh ikke selv opdagede insulin. Hans præstation var at opdage en opdagelse – og bringe den videre til praktisk brug, før andre fik samme mulighed.

Hvor mange børn fik August Krogh?

Spørgsmålet om børnetallet dukker ofte op, når man søger på August Krogh. Her er kilderne faktisk ikke helt enige.

August Kroghs børn

• Ifølge den biografi om Marie og August Krogh, som Novo Nordisk Fonden har støttet, fik parret fire børn (Novo Nordisk Fonden (biografiprojekt))
• Andre fremstillinger nævner tre børn – det præcise tal er altså ikke entydigt

Forskellen viser, hvor svært det kan være at fastlægge biografiske detaljer, selv for en af Danmarks mest kendte forskere. I de fleste oversigtsværker er fokus da også på Kroghs videnskabelige resultater frem for på familielivet.

Familieliv

• August og Marie Krogh blev gift i 1905
• Marie Krogh var læge og forsker og en tæt faglig samarbejdspartner for August i hele ægteskabet

Ægteskabet var usædvanligt for sin tid, fordi begge parter var fagligt aktive. Det betød, at familiens historie og forskningens historie løb sammen – tydeligst i 1922, da parret sammen rejste til USA og fik øje på insulinets potentiale.

Familien var altså ikke adskilt fra karrieren. Det tætte parløb mellem August og Marie er en vigtig del af forklaringen på, at insulinidéen overhovedet nåede Danmark.

Hvem opfandt insulin?

Insulin blev ikke opfundet af August Krogh. Opdagelsen blev gjort i Toronto i 1921 af de canadiske forskere Frederick Banting og Charles Best, og Nobelprisen i 1923 for opdagelsen af insulin gik til Banting og John J. Macleod (Oxford Academic (videnskabeligt tidsskrift)).

Frederick Banting og Charles Best

• Banting og Best isolerede insulin i 1921 og viste, at stoffet kunne sænke blodsukkeret hos forsøgsdyr
• August Kroghs rolle var at bringe opdagelsen til Europa og konkret til Danmark

Kun to år efter opdagelsen blev insulin belønnet med en Nobelpris. Det siger noget om, hvor stort et gennembrud forskerne i Toronto stod bag – og hvor hurtigt det internationale forskersamfund forstod det.

Insulinens opdagelse i 1921

For danske patienter kom insulin på det helt rigtige tidspunkt. Uden Kroghs rejse i 1922 og opbygningen af Nordisk Insulinlaboratorium i 1923 var ventetiden blevet langt længere.

Kroghs præstation var at forstå, at en opdagelse først for alvor bliver en landvinding, når den når patienterne. Det skete i Danmark i 1923.

Hvad hed Novo Nordisk før?

Novo Nordisk, som i dag er kendt verden over for sin diabetesbehandling, har rødder i August Kroghs arbejde. Det første selskab hed Nordisk Insulinlaboratorium.

Nordisk Insulinlaboratorium

• Nordisk Insulinlaboratorium blev grundlagt i 1923 af August Krogh og lægen H.C. Hagedorn
• Det var den første danske insulinproducent

Laboratoriet begyndte ikke som et stort medicinalfirma. Det startede som en faglig mission: at sikre, at danske patienter kunne få samme behandling som patienter andre steder i verden.

Novo Terapeutisk Laboratorium

• Navnet Novo opstod med Novo Terapeutisk Laboratorium, der voksede frem i forlængelse af den tidlige danske insulinproduktion

I en årrække var der således to danske insulinproducenter: Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium. De to virksomheder delte samme videnskabelige udspring i Kroghs initiativ.

Sammenlægningen til Novo Nordisk

• Nordisk Insulinlaboratorium og Novo blev lagt sammen til det selskab, vi kender som Novo Nordisk

I dag er Nordisk Insulinlaboratorium en del af Novo Nordisk, som også nævnt i faktaboksen ovenfor. Virksomheden er dermed den direkte fortsættelse af det arbejde, August Krogh satte i gang i 1923.

Novo Nordisks historie er også en historie om videnskabelig handlekraft. August Kroghs beslutning i 1922 blev starten på en dansk produktion, der siden er vokset til en international koncern.

Tidslinje: August Kroghs liv

Fra fødslen i Grenaa i 1874 til dødsåret 1949 strakte August Kroghs liv sig over nogle af de vigtigste årtier i moderne medicins historie.

• 1874: August Krogh født i Grenaa (Nobel Prize (officiel biografi))
• 1903: Ph.d. i zoologi (Nobel Prize (officiel biografi))
• 1905: Gift med Marie Jørgensen (Nobel Prize (officiel biografi))
• 1920: Modtager Nobelprisen i medicin (Nobel Prize (officiel prisportal))
• 1922: Rejse til USA og sikring af insulinrettigheder (Videnskab.dk (dansk forskningsformidling))
• 1923: Grundlæggelsen af Nordisk Insulinlaboratorium (Københavns Universitet (universitetshistorisk leksikon))
• 1949: August Krogh dør (Nobel Prize (officiel biografi))

Tidslinjen viser en usædvanlig koncentration af begivenheder: På under tre år – fra 1920 til 1923 – gik Krogh fra Nobelpris over rejse til USA til grundlæggelsen af en insulinproduktion, der skulle få afgørende betydning for dansk diabetesbehandling.

Det bekræftede og det uafklarede

Når man læser kilderne om August Krogh, står en kerne af solidt dokumenterede fakta klart – og et par punkter, hvor historierne spænder.

Det uafklarede handler mest om detaljer. Kernens historie – Nobelprisen, ægteskabet og insulinrettighederne – står solidt i de centrale kilder.

Stemmer om August Krogh

August og Maries ægteskab var også et videnskabeligt partnerskab, hvor lægefaglig indsigt og fysiologisk ekspertise tilsammen skabte grundlaget for den danske insulinindsats.

Bogen “August og Marie”, støttet af Novo Nordisk Fonden

Da Marie og August Krogh i 1922 rejste til USA, hørte de om insulinets virkning – og forstod, at behandlingen også skulle gøres tilgængelig i Skandinavien.

Marie Krogh, beskrevet i biografien om parret

Kroghs opdagelse viste, at blodforsyningen i kroppen ikke er passiv, men aktivt tilpasses vævenes behov.

Nobel Prize, begrundelsen for medicinprisen 1920

Citaterne er redaktionelt gengivet med udgangspunkt i de nævnte kilder og afspejler det, kilderne dokumenterer om Kroghs liv og arbejde.

Samlet tegner de et billede af et ægtepar, der delte både liv og forskning – og en videnskabsmand, hvis initiativ rakte langt ud over laboratoriet.

Arven efter August Krogh

August Krogh var ikke bare en nobelpristager, der blev i laboratoriet. Han formåede at omsætte grundforskning til handling: Nobelforskningen gav ham opmærksomhed og netværk, og rejsen i 1922 gav Danmark en insulinproduktion, der med tiden voksede sig international. Novo Nordisk, som i dag viderefører arven fra Nordisk Insulinlaboratorium, er det synlige resultat. For danske diabetespatienter er implikationen klar: Kroghs beslutning i 1922 betød, at insulinbehandling blev en realitet i Danmark allerede året efter – uden hans indsats var ventetiden blevet årslængere.

Ofte stillede spørgsmål

Disse spørgsmål viser, hvordan Kroghs arbejde stadig har betydning for den måde, diabetes bliver behandlet og forstået på.

Relateret læsning

• Alfred Nobel: Manden bag dynamitten og Nobelpriserne – et portræt af manden bag den pris, August Krogh modtog i 1920.
• Paul Hammerich: Manden bag Danmarkskrønike – historien bag den markante tv-serie om Danmarks historie, som også har fortalt om videnskabelige pionerer som August Krogh.